Selvarrangeret udlandsophold

Hvis du gerne vil på udlandsophold til et universitet, hvor DTU ikke har en udvekslingsaftale har du mulighed for selv at arrangere dit ophold. Bliv klogere på forskellen mellem udveksling og selvarrangeret studieophold nedenfor. 


Udveksling igennem DTU

Når du bruger DTU’s aftaler, vil vi hjælpe dig igennem mange af processerne frem mod dit ophold. Derudover vil du ikke skulle betale for at gå på universitetet i udlandet, da det er en udvekslingsaftale DTU har med universitetet, hvilket indebærer at vi både modtager og sender studerende ud. Hvis du derimod selv arrangerer dit ophold, skal du løfte en større del af arbejdet og vi vil ikke kunne hjælpe dig.



Selvarrangeret udlandsophold udenom DTU

Vælger du selv at arrangere dit ophold, skal du betale en undervisningsafgift (tuition fee) for at studere på universitetet i udlandet. Dertil kan du søge et udlandsstipendium, der som regel vil dække alt fra en stor til en lille del af undervisningsafgiften afhængigt hvilket universitet du vælger og dermed hvor dyr afgiften er.

Når du selv arrangerer dit ophold, er det op til dig at søge ind på universitetet i udlandet og sikre dig at alt det praktiske er i orden. Deri er det vigtigt at du husker at ansøge om forhåndsmerit for dit ophold inden afrejse.


https://studyabroad.dtu.dk/study-abroad/selvarrangeret-studieophold-i-udlandet
11 DECEMBER 2024