Grant Agreement

Når vi har modtaget alle de krævede dokumenter (inklusive din OLA), og din ansøgning er blevet behandlet, vil du modtage en mail med følgende:

• Erasmus+ bevillingsbrev (grant agreement)
• Erasmus+ Student Charter
• Departure Confirmation (til senere brug)

Grant Agreement er både dit bevillingsbrev og din kontrakt vedrørende dit Erasmus+ ophold. Det er vigtigt, at du underskriver og uploader din Erasmus+ Grant Agreement til din "Grant Application" på Beyond Borders. Du vil herefter modtage den første rate (80 % af stipendiet) på din NEM-konto.
 Anden og sidste rate udbetales efter hjemkomst.

Hvis der er fejl i din grant agreement, så kontakt 
erasmus@dtu.dk inden du skriver under.

 



Hvis der sker ændringer undervejs

Du har pligt til at oplyse om ændringer i dit studieophold, der har betydning for dit stipendium. Det kan fx være, hvis varigheden af dit ophold ændrer sig.

Vær opmærksom på, at du skal søge om evt. forlængelse af opholdet (tidligere startdato eller senere slutdato) senest en måned før den oprindeligt fastsatte slutdato, hvis du ønsker at søge om flere stipendiemidler.

Hvis du afbryder dit ophold før tid eller ikke kan gennemføre eksamen fx pga. sygdom, skal du også kontakte os på 
erasmus@dtu.dk

Bemærk at vi ikke kan udstede en grant agreement førend alle andre dokumenter er i hus. Bliver processen forsinket pga. OLA-processen, vil deadline for upload af den underskrevne grant agreement blive tilpasset.


https://studyabroad.dtu.dk/konomi/erasmus/ansoegning-og-dokumentation/foer-afrejse/grant-agreement
23 NOVEMBER 2024