Departure Confirmation
Når dit ophold er slut (og inden du tager hjem) skal
dit værtsuniversitet underskrive og bekræfte, at dit udvekslingsophold har
fundet sted og i hvilken periode. Det gøres ved at få underskrevet den 'Departure Confirmation', du modtog sammen med din grant agreement.
Bemærk at formen ikke må være underskrevet mere end 5
dage for opholdets slutdato.
Når den er underskrevet, skal den uploades til din
stipendieansøgning på Beyond
Borders.
Datoerne på departure confirmation har betydning for den endelige beregning af
stipendieperioden, der foretages inden udbetaling af 2. rate.
Rejsedokumentation
Det er en forudsætning for at modtage Erasmus+ stipendiet,
at du befinder dig fysisk i værtslandet (uanset om der undervises online eller
på campus). Du kan derfor blive bedt om at fremvise dokumentation for din
rejse/ophold. Det kan fx være i form af flybilletter eller bevis for
boligudgifter. Sørg derfor for at gemme dine billetter.
Hvis du har søgt om Green Travel skal du altid uploade
dokumentation for din rejse efter endt ophold.
Såfremt du er nødt til at rejse hjem før tid grundet pludselig sygdom/ulykke
eller anden alvorlig hændelse som du ikke selv er herre over, så kontakt erasmus@dtu.dk med det samme og gem dokumentation (fx lægeerklæring, meddelelser fra
lokale myndigheder eller lignende) til brug for vurdering af evt. Force
Majeure.
EU-survey
Når dit ophold er slut vil du få tilsendt et link til
et EU-spørgeskema (tjek gerne dit spam-filter). Besvarelse af skemaet er
obligatorisk for alle Erasmus+ studerende. Når du har besvaret det, så sæt hak
ud for EU-survey på din ansøgning i Beyond
Borders.
Hvis din endelige meritsag ikke er afsluttet, når du besvarer survey, vil
du blive bedt om at besvare et opfølgende survey om ”credit recognition”. I
dette tilfælde skal begge surveys være besvarede, før din action i beyond
borders kan godkendes.
Udbetaling af 2. rate.
Når EU-survey og Departure Confirmation er modtaget og
godkendt igangsættes udbetalingen af 2. rate. Hvis ikke vi modtager dokumentationen fra dig inden
for den angivne frist, kan det betyde, at du vil blive bedt om at tilbagebetale
hele eller dele af dit stipendie.
Endelig merit
Så snart du modtager dit transcript/karakterbevis fra værtsuniversitet,
skal du søge endelig merit via www.merit.dtu.dk
Når du har modtaget meritafgørelsen, skal du uploade den til din
stipendieansøgning på Beyond Borders og angive, hvor mange ECTS du har fået
overført. Manglende meritoverførsel eller manglende opfyldelse af kravet om
minimum 20 ECTS kan føre til, at du skal tilbagebetale dit stipendium.
Det er derfor vigtigt, at du kontakter erasmus@dtu.dk hvis du ikke kan overføre det krævede minimum.