Økonomi-eksempler

Hvor meget koster det egentlig at tage på et udvekslingsophold? Som du sikkert ved, skal man som udvekslingsstuderende ikke betale for at læse i udlandet – men der er andre udgifter forbundet med ens ophold i udlandet. Se eksempler her.

Her på siden har vi fundet nogle eksempler på hvordan det økonomisk kan se ud for studerende når de tager et udvekslingssemester. For nogle kan et ophold ende med, at de rent faktisk tjener penge – mens det for andre vil komme til at trække på deres opsparing. Hvordan det vil se ud for dig, handler dog i høj grad om dine valg mens du er på udveksling, men din destination spiller også ind – da visse steder simpelthen er dyrere end andre, og fordi nogle studerende lever dyrere end andre.

Eksemplerne her på siden er virkelige eksempler fra 2022. De er udelukkende baseret på studerendes rejserapporter og dermed deres egne tilbagemeldinger. Vi har valgt dem til denne side, fordi vi vurderer, at de hverken er dem der har ”kostet” mest eller mindst – men giver et reelt indblik i økonomien på et udvekslingsophold. Husk, at du altid kan læse rejserapporter på Beyond Borders hvor du selv kan finde endnu flere eksempler.

Brugte 10000 DKK af sin opsparing på et semester i New York State, USA

Indtægter - 42000 DKK Udgifter - 52000 DKK
27000 fra SU 3500 til transport 
15000 fra 1 legat 13500 til forsikring, visum og vaccinationer
  5000 til ture i løbet af semestret 
  30000 til bolig og leveomkostninger 

Tjente 2000 DKK på sit ophold på et semester i Barcelona, Spanien

Indtægter - 40000 DKK  Udgifter - 38000 DKK
25000 fra SU  1000 til transport 
15000 fra Erasmus-legat  1000 til forsikring 
  1000 til ture i løbet af semestret 
  35000 til bolig og leveomkostninger 

Brugte 16004 DKK af sin opsparing på et semester i Sydkorea

Indtægter – 33780 DKK  Udgifter – 49784 DKK 
33780 fra SU 4904 til transport
  4595til forsikring, visum og vaccinationer 
  5000 til ture i løbet af semestret 
  35285 til bolig og leveomkostninger 

Tjente 5000 DKK på sit ophold på et semester i Prag, Tjekkiet

Indtægter - 45500 DKK  Udgifter – 40500 DKK
27500 fra SU 500 til transport
18000 fra Erasmuslegat 2000 til forsikring
  1000 til ture i løbet af semestret
  37000 til bolig og leveomkostninger