Legater
Vi ved, at der ligger meget arbejde i at søge legater. For at hjælpe til processen har DTU indgået i samarbejde med relevante fonde, der understøtter studieophold i udlandet. Aktive ansøgningsrunder for disse fonde vil være synlige på Beyond Borders under 'Grant Applications'.
Du kan også tilmelde dig legatlisten på DTU-Inside for at modtage meddelelser og se opslag for kommende legater.
Du kan søge legater på baggrund af dit nomineringsbrev og eftersende dit optagelsesbrev, når du har modtaget det.
Held og lykke med dine ansøgninger!
FAQ
Vi anbefaler at du læser svarene på disse ofte stillede spørgsmål, før du laver din ansøgning i Beyond Borders.
Gode råd
Udover din SU er der gode muligheder for at hente penge til dit udlandsophold via legater fra private fonde. Nedenfor finder du fem gode råd til legatskrivningen.
Læs grundigt op på, hvad ansøgningsprocessen indebærer. Hvis du skal udfylde et skema online, skal du typisk uploade diverse bilag såsom budget, anbefalinger og forhåndsgodkendelser.
Hvis du ansøger i Beyond Borders, læs kravene til hver enkelt ”action” omhyggeligt, før du indsender dokumenter.
Model for legatansøgning
Når du søger legat, skal du ofte kunne vedlægge et budget over dine forventede udgifter i forbindelse med dit udlandsophold.
Nedenfor kan du se et eksempel på en budgetmodel - dette er kun vejledende. Du må selv sætte beløb på, alt afhængig af hvor du skal hen og hvor lang tid. En god hjælp kan være at at læse hjemvendte studerendes rejserapporter.
Emne | Oplys følgende |
---|---|
Selve rejsen | Hvad koster flybilletten? |
Forsikring | Dækker din nuværende rejseforsikring eller skal du supplere? |
Bolig | Du kan finde oplysninger om, hvor stor boligudgiften typisk vil være i rejserapporterne. |
Kost | Regn evt. med dit danske madbudget. |
Bøger | Hvad du ville bruge på bøger på DTU. Du bør ikke lade budgettet indeholde udgift til en ny bærbar, selvom du har brug for en ny. |
Transport fra bolig til universitet | Hvis du ikke bor på campus. |
Evt. vaccinationer, indrejsepapirer eller sprogtests | Nogle lande kræver særlige vaccinationer og andre universiteter skal måske bruge en sprogtest. |
Indtægter | Du skal ofte oplyse dine forventede indtægter fra f.eks. andre legater og SU. Mange fonde ønsker også at se din årsopgørelse fra det seneste skatteår. |