Imens du er afsted

Husk både at arbejde hårdt og have det sjovt, imens du er afsted.
På denne side kan du finde flere informationer om, hvad du skal være opmærksom på i løbet af dit ophold i udlandet. 


Vær kulturbevidst

Det er vigtigt altid at huske på, at du befinder dig et nyt sted med en anderledes kultur, et andet samfund og sprog og måske med en anden måde at se på tilværelsen på. Vær derfor åben og opmærksom på, at du måske har en markant anderledes tilgang end dine medstuderende i udlandet. Respekter og lær af de forskelle, du kommer til at opleve - og brug dem til at styrke din kulturelle intelligens og til at blive 'engineer-smart'.

Du er ambassadør for DTU
Husk på, at du repræsenterer DTU i udlandet, og din opførsel og adfærd vil ikke kun reflektere tilbage på dig som person, men også på DTU som en ledende international uddannelsesinstitution. Dit værtsuniversitet kan bede dig om at give en præsentation af Danmark, DTU eller dig selv. Dette er en oplagt mulighed for at give et godt førstehåndsindtryk. Så grib chancen, og hvis du får brug for hjælp til at forberede præsentationen, så står vi klar og uddeler gerne brochurer, gode råd og informationer om DTU generelt.

I nødstilfælde - kontakt os
Opstår der et nødstilfælde, bør du som det første kontakte de lokale myndigheder og din kontaktperson på værtsuniversitetet. Derefter er du altid velkommen til at kontakte os - find din relevante DTU kontaktperson nedenfor. Vi står klar til at hjælpe dig igennem eventuelle problemer, der opstår, så godt vi kan. Derudover anbefaler vi, at du altid har dine forsikringsinformationer på dig, i tilfælde af at du skulle få brug for det.

Hvis vi får brug for at kontakte dig, vil vi altid bruge din DTU mail. Derfor er det vigtigt, at du holder øje med din mail og besvarer eventuelle henvendelser fra os hurtigst muligt. Hvis du ikke reagerer, kontakter vi den kontaktperson, du selv har opgivet i din ansøgning i DTU Beyond Borders.



For Erasmus-studerende: Husk at få dit 'Departure Confirmation' underskrevet på dit værtsuniversitet, når semesteret er ovre og inden du rejser hjem. Dette skal sendes som dokumentation til erasmus@dtu.dk. Du kan læse om kravene for Erasmus+ stipendiet her.


 

Find din kontaktperson

Nordamerika Afrika, Asien, Latinamerika, Oceanien og UK
Jeppe Duus Dolriis Laura Hammerschmidt

Frankrig og Nord- og Sydeuropa Mellemøsten og Central-, Øst- og Sydeuropa
Astrid Christiansen Ellen Marie Kongsbak Hansen

EuroTech-alliancen: TUM, EPFL, TU Eindhoven, École Polytechnique, Technion
Hannah Østergaard Fog

Du kan til enhver tid se den relevante kontaktperson for hver udvekslingsaftale på informationssiderne på Beyond Borders.

https://studyabroad.dtu.dk/study-abroad/udveksling/4-imens-du-er-afsted
21 NOVEMBER 2024