Før afrejse

Søg forhåndsgodkendelse af merit

Inden du tager af sted på et udvekslingsophold, skal du sikre dig, at de kurser, du planlægger at tage i udlandet, kan blive overført til din uddannelse på DTU. Det gør du ved at ansøge om forhåndsgodkendelse af dine kurser på www.merit.dtu.dk.

Du er ifølge DTU’s regler forpligtet til at søge forhåndsgodkendelse, inden opholdet påbegyndes.

Hvis kurserne ikke er offentliggjorte hos værtsuniversitetet endnu

Når du søger efter kurser på det udenlandske universitets hjemmeside, er det ofte ikke muligt at finde de kurser, der udbydes i netop det semester, du skal af sted. Du kan derfor godt basere din ansøgning på de kurser, der blev udbudt året forinden i det tilsvarende semester. 

Hvornår skal du søge om merit?

Du skal senest søge din forhåndsmerit inden den ansøgningsfrist, der er angivet her. Vi anbefaler dog, at du søger forhåndsmerit allerede i starten af det semester, der går forud for dit udlandsophold.

Hvis der dukker spørgsmål op undervejs er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte meritkontoret på merit@adm.dtu.dk.
https://studyabroad.dtu.dk/study-abroad/udveksling/3-tjekliste-foer-afrejse/meritprocessen/foer-afrejse
24 NOVEMBER 2024