EPFL, Schwitzerland

Forsikring

Det vil altid være dit eget ansvar at sikre, at du er forsvarligt forsikret under hele dit ophold i udlandet. Udover at det er vigtigt, at man er godt dækket, hvis uheldet er ude, vil du i mange tilfælde heller ikke kunne modtage et stipendium, hvis du ikke er forsikret.


Sygeforsikring inden for EU

Hvis du skal på udveksling inden for EU (samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz), skal du sørge for at have et blåt EU-sygesikringskort eller tilsvarende forsikring.

Vær opmærksom på, at det blå sygesikringskort ikke dækker alle udgifter - for eksempel er hjemtransport i tilfælde af alvorlig sygdom ikke inkluderet. Det er derfor vigtigt, at du tjekker dine forsikringer godt igennem og sørger for at være ordentligt dækket ind inden afrejse.

Læs mere om det blå sygesikringskort på www.borger.dk



Sygeforsikring uden for EU

Hvis du skal på udveksling uden for EU, er du som udgangspunkt ikke dækket af den danske sygeforsikring. Til tider vil det land eller universitet, du skal til, stille krav til, at du tegner en specifik forsikring for dit ophold. I alle tilfælde er det vigtigt, at du er opmærksom på forsikringernes dækning og undersøger markedet for yderligere forsikring, hvis der er behov for det.



Yderligere forsikringer

Ud over sygeforsikring skal du også have en ansvarsforsikring. Måske er du allerede dækket af din nuværende forsikring, men kontakt dit forsikringsselskab, så du er på den sikre side. Tjek derigennem også om yderligere forsikringer kan være relevante for lige netop dig.

Vær opmærksom på, at hvis du skal i praktik i udlandet, vil du skulle være endnu bedre forsikret end under et studieophold.



Hjemkomst

Når du framelder dig folkeregisteret i forbindelse med dit udlandsophold, risikerer du at ryge ud af det offentlige sundhedssystem for en periode, efter du er tilbage i Danmark. Det er derfor vigtigt, at du retter henvendelse til din lokale kommune og taler med deres sygesikringsafdeling, inden du framelder dig CPR-registret for at finde ud af, om du vil være dækket af den offentlige sygesikring, fra første dag du er hjemme igen.


Forsikring

Der er mange forsikringsselskaber at vælge imellem. Udover at tjekke med din nuværende forsikringsudbyder, kan det også være en ide at tjekke: 

https://studyabroad.dtu.dk/study-abroad/udveksling/3-tjekliste-foer-afrejse/forsikring
28 NOVEMBER 2024