Efter at du er blevet udvalgt til at tage på udveksling, er det tid til at beslutte dig for, hvilke kurser du ønsker at følge i udlandet. Læs nedenfor hvad du skal være opmærksom på i denne sammenhæng.
Som en del af din ansøgning til værtsuniversitetet, vil de typisk bede dig om at liste de kurser du ønsker at tage i udlandet.
For at kunne gøre dette korrekt, skal du forinden undersøge:
- hvor mange udenlandske credits/units du vil skulle tage i udlandet, for at det svarer til 30 ECTS. Omregningen fra ECTS til de enkelte universiteters credits-byrde kan du se på universiteterne infosider i Beyond Borders
- hvilket uddannelsesniveau kurset udbydes til (MSc, BSc, BEng)
- hvilket semester kurset udbydes i (Spring, fall, full academic year)
- hvor mange ECTS point kurset giver. Du skal som minimum kunne overføre 20 ECTS point til DTU
- hvorvidt kurset er relevant for dit studieprogram på DTU. Dette kan din studieleder hjælpe dig med at vurdere
- hvilket sprog kurset undervises på (engelsk eller landets modersmål)
- hvilken eksamensform og tidspunkt for eksamen
Husk at bruge det link til kursuskataloget, som de sender dig i forbindelse med din ansøgning/ det vi lister på den specifikke side på Beyond Borders og genlæs her samtidig om der er nogle restriktioner du skal være opmærksom på.
Udover at vælge kurser i din ansøgning, er det et krav fra DTU's side at de kurser du tager i udlandet er forhåndsgodkendt hjemmefra. Du vil derfor i god tid inden afrejse skulle indsende en ansøgning om forhåndsgodkendelse, som er din garanti for at de kurser du tager i udlandet kan overføres til din uddannelse på DTU. Vær samtidig opmærksom på, at du ved endt uddannelsesgrad skal ende på det antal ECTS som uddannelsen kræver - derfor er det en god ide at være opmærksom på at tage kurser med et antal ECTS der er deleligt med 5. Hvis du alligevel kommer hjem med "skæve point" er der også en løsning på det.