Mulige tillæg (special needs, fewer opportunities, grøn rejse)

EU Kommissionen ønsker at støtte inklusion og bæredygtighed i Erasmus+ programmet. Derfor tilbydes pt. 3 muligheder for yderligere finansiel støtte. Deadline for ansøgning disse top-ups er 30. juni 2026 for ophold i efterårssemesteret 2026.


Grøn rejse

Alle Erasmus+ studerende vil modtage et rejsetilskud som en del af deres Erasmus+ stipendium. Hvis du planlægger at rejse bæredygtigt fx med bus, tog eller cykel mindst 50% af afstanden både til og fra dit værtsuniversitet, så kan du søge om den højere grønne rejsesats.

Travel distances*

Non-green travel - Amount

Green Travel - Amount

10-99 km.

28 EUR

56 EUR

100-499 km.

211 EUR

285 EUR

500-1999 km.

309 EUR

417 EUR

2000-2999 km

395 EUR

535 EUR

3000-3999 km.

580 EUR

785 EUR

4000-7999 km.

1188 EUR

1188 EUR

8000 km or more

1735 EUR

1735 EUR

*Rates for 2026/2027. Distance is calculated using the official Erasmus+ EU distance calculator.

Ansøgning: Upload en underskrevet tro- og loveerklæring (vedhæftet den top-up infomail, du modtager fra Erasmus+ kontoret) til din stipendieansøgning inden deadline.

Dokumentation: Efter dit ophold skal du uploade din rejsedokumentation (fx. kopi af togbilletter). 



Fewer Opportunities Top-Up

Erasmusprogrammet fokuserer på inklusion og på studerende med særlige behov og/eller dårligere forudsætninger. For nogle studerende i denne kategori vil det være muligt at opnå et ”fewer opportunities” tillæg – ekstra 250 euro/måned (8,33 euro/dag) oveni det normale Erasmus+ stipendium.

Dette er Erasmus+ kategorierne for fewer opportunities*

Kategori

Dokumentation

Studerende med handicap, kronisk sygdom eller behandlingskrævende tilstande (både fysisk og psykisk)

Lægeerklæring, SPS dokumentation
eller tilsvarende.

Studerende med borgerligt ombud eller indkaldt til tjeneste i reserven, som er nødt til at rejse hjem til Danmark i løbet af deres udveksling for at varetage deres forpligtelser.

Indkaldelse.

Forsørgere eller ressource personer (forældre, adoptiv forældre, omsorgsperson for alvorligt sygt familiemedlem, mentor eller støtteperson). Det er ikke et krav at barnet medtages på udveksling.

Fødsels- eller fadderskabsattest,
adoptionscertifikat eller lignende.

*OBS: EU retningslinjer for fewer opportunities top-up vil løbende blive opdateret.
Støtte kan ikke garanteres og ændringer i de overstående kriterier kan forkomme.

Ansøgning : Studerende, der ønsker at søge om Fewer Opportunities Top-Up, skal sende en email til erasmus@dtu.dk snarest muligt. Vi vil så tilføje en ekstra ”action” til din stipendieansøgning, så du kan uploade den nødvendige dokumentation inden deadline.



Special needs/Inclusion Support

International Uddannelse har gennem Erasmus+ programmet mulighed for at søge om ekstra tilskud til studerende med særlige behov i form af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. De danske støtteordninger er veludbyggede, såsom Specialpædagogisk Støtte (SPS) eller hjælp efter Lov om Social Service, og der er gode muligheder for at tage denne støtte med til udlandet. 
Se også SPS under udvekslingsophold

Udgangspunktet for at opnå yderligere tilskud fra Erasmus+ programmet er derfor, at der kun kan opnås tilskud til dækning af behov, hvortil der allerede ydes støtte efter danske regler, men hvor støtten ikke er mulig at medtage til udlandet. I særlige tilfælde vil der kunne gives tilskud til personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, selvom disse ikke opnår tilskud fra SPS eller Lov om Social Service, forudsat at personens funktionsnedsættelse efter en konkret og individuel vurdering gør støtten nødvendig for at gennemføre et udlandsophold under Erasmus+ programmet. Det er muligt i særlige tilfælde at opnå supplerende tilskud i forhold til den støtte, der kan medtages fra Danmark, hvis der er øgede udgifter i forbindelse med et ophold i udlandet.

Eksempler på øgede omkostninger, der er forbundet til særlige behov:

  • Ekstra udgifter til medfølgende medhjælper
  • Ekstra udgifter til lægebehandling i udlandet
  • Særlige behov for bolig, og dermed ekstra udgifter

Ansøgning: Hvis du mener, at du falder indenfor ovennævnte, så kontakt erasmus@dtu.dk med en kort beskrivelse af din situation og hvilke udgifter du har, så vi kan guide dig videre. Kontakt os gerne så snart som muligt, så du kan forberede din ansøgning og dokumentationen inden deadline. Du vil blive bedt om at dokumentere dine ”special needs” og vedlægge et budget (så veldokumenteret som muligt) for de forventede ekstraudgifter forbundet med dit ophold.

Vi vil så undersøge, om du er berettiget til støtte og sende ansøgningen til vurdering hos det danske National Agency for Erasmus+. Vær opmærksom på, at sagsbehandlingen kan tage lang tid, så kontakt os gerne så hurtigt som muligt efter din nominering til udvekslingsopholdet.

Dokumentation: Efter dit ophold vil du blive bedt om at dokumentere hver enkelt udgift med kvitteringer. Hvis de dokumenterede udgifter er mindre end det bevilgede beløb, vil du blive bedt om at tilbagebetale differencen.

Inclusion support bevilges og udbetales som et separat supplement to Erasmus+ stipendiet.