Bæredygtighed og udveksling

I en tid hvor vi står over for flere globale bæredygtige udfordringer end nogensinde før, er der brug for ingeniører med globalt udsyn, indsigt og tilgange, der kan være med til at finde løsninger.

DTU anbefaler at alle studerende tager på udveksling, til trods for Co2 aftrykket, fordi vi tror på at der er så meget at vinde og lære ved oplevelsen, som i sidste ende kan være med til at gøre dig til en bedre, mere global og forhåbentlig bæredygtig ingeniør. 

Denne side er ment som inspiration til hvordan du kan vælge at give din udveksling et bæredygtigt fokus samt hvordan du kan tage nogle bæredygtige tiltag imens du er afsted.

Tænk over dit fokus

Det er altid en god ide at gøre sig nogle tanker om hvorfor du gerne vil på udveksling og hvad du ønsker at få ud af oplevelsen – både på et fagligt og personligt plan. Tag de overvejelser med dig når du skal vælger hvilke destinationer og universiteter du ønsker at ansøge om.

Måske kunne du tænke dig at give din udveksling et mere bæredygtigt fokus imens du er afsted? I så fald kunne nogle ideer for eksempel være at:

• lede efter kurser indenfor bæredygtighed og få indsigt i hvilke lokale udfordringer din værtsdestination står over og hvordan de tackler dem. Det kan være en god måde at lære om nogle af de mange facetter og komplekse bæredygtighedsudfordringer, der er fra et nyt lands perspektiv.

• Undersøg om nogle af FN’s 17 Sustainable Development Goals er særligt interessante at se nærmere på i forhold til netop din destination. Og i så fald prøv at blive klogere enten gennem dit værtsuniversitet eller udenfor det imens du er der. 

• join lokale igennem frivilligt arbejde såsom ‘community engagement projects’ eller måske NGO’ere, der har et lokalt og bæredygtigt fokus.

Og sidst men ikke mindst, del ud af din nyerhvervede viden, dine erfaringer det du har lært videre på dit studie og i din fremtidige karriere. Og hvem ved, måske kan du bruge noget af din inspiration i et Grøn Dyst projekt, når du er tilbage på DTU?

Små justeringer kan gøre en forskel

Nogle gange kan selv de små ting gøre en miljømæssig forskel. Nedenfor er nogle praktiske ideer til hvordan du kan indtænke bæredygtighed og gøre din udveksling grønnere:

• Støt lokale og bæredygtige forretninger og spis lokalt
Ved at spise lokale produkter støtter du det lokale økosystem af farmere, forretninger og restauranter og hjælper derved med at reducere Co2 forårsaget af fx transport af varer.

• Tænk på dine transportmuligheder
Både i ankomsten til din destination (tog, bus, fly), men også når du er der. Når og hvis muligt, forsøg at minimere brug af flytransport og vælg offentlig transport, at cykle eller gå når det er muligt. Overvej at bo i nærheden af campus og vælg at gå eller cykle til dine fag hver dag. Det kan være en anden mulighed for at minimere dit miljøaftryk.

• “Reduce, reuse, recycle”
På udveksling eller ej, så vil ‘reducér, genbrug og genanvend’ altid være et godt og bæredygtigt mantra.
https://studyabroad.dtu.dk/da/study-abroad/udveksling/baeredygtighed-og-udveksling
11 DECEMBER 2024